Indgræsning af hest: Sådan sikrer du en sikker overgang til græs

Det er vigtigt at forberede din hest på at komme på græs for at undgå fordøjelsesproblemer og andre sundhedsrisici. Når en hest skifter fra vinterfoder til frisk forårsgræs, kan pludselige ændringer i foderet føre til kolik, diarré og forfangenhed. Derfor er det vigtigt at introducere græs gradvist. Hestens fordøjelsessystem har brug for tid til at tilpasse sig de højere niveauer af sukker og protein, der findes i frisk græs.

Mange hesteejere begynder med at lade hesten græsse på små mængder græs i korte perioder og øger gradvist varigheden over tid. Det hjælper hestens fordøjelsessystem med at tilpasse sig og reducerer risikoen for pludselige sundhedsproblemer. Det er også en god idé at fodre hesten med grovfoder, før den kommer på græs, for at mindske dens appetit på det nye græs.

Grovfoder, som f.eks. hø eller stråfoder, er afgørende for en sikker overgang til græs. At fodre hesten med fiberrigt grovfoder, før den kommer på græs, fungerer som en buffer mod sukkeret i græsset og hjælper hesten med lettere at tolerere græsning.

De fleste hesteejere bruger hønet med magert hø som overgangsfoder, hvilket hjælper med at reducere risikoen for fordøjelsesproblemer og forfangenhed. Fibre spiller også en vigtig rolle i opretholdelsen af et sundt fordøjelsessystem og hestens generelle velbefindende.

Før du lukker din hest ud på græs, er det vigtigt at:

• tjekke marken for giftige planter.

• være opmærksom på, at giftige planter som brandbæger er mest aktive og sværest at identificere i det tidlige forår.

• fjerne brandbæger enten ved at trække den op eller sprøjte, da den kan være ekstremt farlig for heste.

• Sørg for, at disse problemer er under kontrol, før hestene begynder at græsse.

Nogle hesteejere overser denne vigtige opgave, men det kan have fatale konsekvenser, hvis hestene får lov til at spise græs blandet med giftige planter.

Ud over at tjekke for giftige planter er det også en rigtig god idé at inspicere græsarterne på græsarealet, da forskellige arter kan variere i deres sukker- og fruktanindhold.

Når hestene skal ud på græs, er der flere metoder, der kan bruges til at sikre en sikker overgang:

• Indgræsning kan ske via langsom overgang til græs.

• Indgræsning kan styres ved hjælp af stribeafgræsning.

• Indgræsning kan også ske ved at begrænse hestens tid på græs.

Det er vigtigt at overvåge hestens adfærd og aktivitetsniveau i løbet af indgræsningsperioden for at vurdere dens generelle velbefindende og sikre, at den tilpasser sig den nye kost på en sund måde.

En af de mest effektive metoder til at introducere heste til græsning er gradvist at øge græsningstiden. Det anbefales at starte med korte græsningsperioder og langsomt udvide varigheden over en periode på 3-4 uger. Det giver hesten mulighed for at tilpasse sig kostændringerne uden at overbelaste dens fordøjelsessystem.

Græsning kan begynde med 15-30 minutter om dagen og gradvist udvides til flere timer i løbet af de følgende uger. Denne metode er især vigtig for heste, der er nemme at holde, og overvægtige heste, da den hjælper med at forebygge forfangenhed og andre sundhedsproblemer, der er forbundet med hurtig adgang til græs.

Fuldgræs eller døgnfold er bedst egnet til heste, der ikke er overvægtige, da det understøtter deres naturlige græsningsadfærd. For at sikre en glidende overgang anbefales det at følge en indgræsningsplan, der gradvist øger græsningstiden over ca. 25 dage. Det giver hestens fordøjelsessystem tid til at vænne sig til den nye foderkilde.

Hestens kost, når den er på græs, afhænger af dens daglige energiforbrug, varigheden af græsningen og dens kaloriebehov. Det er vigtigt at overvåge hesten nøje og justere fodermængderne efter behov for at sikre, at den får alle vigtige næringsstoffer og opretholder en sund kropskondition.

Det er vigtigt at overvåge hestene i løbet af foldperioden for at sikre, at de tåler græsset godt. Ved at holde øje med hestens fordøjelse, gødningens konsistens og generelle velbefindende kan man opdage potentielle sundhedsproblemer tidligt.

Ændringer i gødningens konsistens kan indikere problemer med hestens fordøjelsessystem, som kræver hurtig indgriben. Hestens tarmsystem kan have svært ved at tilpasse sig det højere sukker- og proteinindhold i græs uden en ordentlig overgangsperiode.

Det tager typisk omkring tre uger for tarmmikrobiomet at tilpasse sig en ny kost. Overvågning af gødningen kan derfor tjene som en nyttig indikator for, hvor godt hesten tilpasser sig græsning.

Hestens huld refererer til dens generelle fysiske tilstand. Hårde fedtdepoter kan signalere en metabolisk ubalance, hvilket kan indikere, at hesten ikke tåler græsset ordentligt.

Det er vigtigt at holde nøje øje med hestens trivsel og fysiske tilstand i hele græsningsperioden. Hold øje med ændringer i adfærd og udseende, og juster fodermængden efter behov for at opretholde optimal sundhed.

At lukke heste ud på græs kan give flere udfordringer. Det energirige forårsgræs kan forårsage alvorlige kostrelaterede problemer som diarré, kolik og forfangenhed.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse potentielle risici og tage de nødvendige forholdsregler for at minimere dem.

Forfangenhed hos heste opstår ofte på grund af høje sukkerniveauer - især fruktaner - i græsset. Sukkerindholdet i græs har en tendens til at være højere:

• Tidligt om foråret

• I løbet af sommeren, især på varme, solrige dage

• Når græsset er stresset, da det akkumulerer sukker.

Det anbefales at vente med at lade hestene græsse, indtil nattemperaturen konsekvent er over 5 °C, da det er med til at reducere risikoen for forfangenhed. Græs, der har været udsat for tørke eller frost, kan også indeholde høje sukkerniveauer, hvilket udgør en yderligere risiko for hestene.

Kontrol af parasitter er afgørende for at opretholde hestens generelle sundhed og velvære. Regelmæssig opsamling af gødning fra folden er en effektiv metode til parasitkontrol, da det reducerer parasitbelastningen betydeligt.

Mange hesteejere bruger også ormekure og andre metoder til at kontrollere parasitter, især hvis man har flere heste. Dette er især vigtigt i græsningssæsonen, hvor risikoen for parasitinfektioner er højere.

Græs kan være farligt for heste, når det indeholder høje mængder sukker og er blandet med giftige planter. Tidligt forår er en kritisk periode at identificere giftige planter og "stresset græs".

Sukkerindholdet i græs påvirkes af faktorer som vækststadie, vejr og miljøstress. I løbet af dagen producerer og lagrer græs sukker gennem fotosyntese, hvilket betyder, at sukkerindholdet generelt er højere i løbet af dagen og lavere tidligt om morgenen. Derfor er det bedst at lade hestene græsse tidligt om morgenen for at reducere risikoen for forfangenhed.

På solrige dage, hvor nattemperaturen falder til under 4°C, kan græsset stadig have et højt sukkerindhold om morgenen, hvilket gør det risikabelt for sukkerfølsomme heste at komme på græs. Stresset græs - f.eks. græs, der er kortklippet - kan også have højere sukkerkoncentrationer, hvilket øger risikoen for stofskifte- og fordøjelsesproblemer hos græssende heste.

Korrekt pleje af græsmarken kan hjælpe med at holde sukkerniveauet lavt ved at give græsset mulighed for at bruge sit oplagrede sukker til vækst. Det anbefales at:

• Stop med at græsse, når græsset er omkring 8 cm højt.

• Lære at genkende de forskellige græsarter på din fold.

• Holde dig orienteret om sukkerindholdet i græs og planter.

Græs bliver stresset på grund af høje temperaturer, tørke, overgræsning, klipning eller andre ugunstige forhold. Denne stress ændrer den ernæringsmæssige sammensætning og øger sukkerniveauet. Når temperaturen pludselig falder, eller græsset udsættes for hårdt vejr, kan det ophobe overskydende sukker, hvilket gør det usikkert for hestene.

Hesteejere bør nøje overvåge deres græsarealers tilstand og forstå, hvornår det er sikkert at lade hestene græsse, især hvis græsset viser synlige tegn på stress. Det er vigtigt at justere græsningsplanerne i overensstemmelse hermed og overveje alternativer som f.eks. grovfoder, når græssets tilstand er dårlig eller ustabil.

For at sikre en vellykket afgræsning er det vigtigt at følge et struktureret skema. Formålet med denne græsningsvejledning er at give klare retningslinjer for, hvordan man introducerer sunde heste til græs på en sikker måde.

Nedenfor er en detaljeret plan, der viser, hvor længe hestene skal græsse i introduktionsperioden. Denne plan hjælper med at sikre en jævn og sund overgang til græs:

Det anbefales generelt at lukke hestene ud tidligt om morgenen, især for dem, der er følsomme over for sukker eller har risiko for forfangenhed, insulinresistens eller Equine Metabolic Syndrome (EMS).

En sikker overgang til græs kræver omhyggelig planlægning og tæt overvågning. Ved at forberede hesten med grovfoder, tjekke græsarealet for giftige planter og bruge forskellige græsningsmetoder kan man minimere risikoen for fordøjelsesproblemer og forfangenhed og samtidig øge sandsynligheden for en sund tilpasning. Gradvis forlængelse af græsningstiden, brug af strimmelgræsning og til sidst fuld eller 24-timers udfoldelse er alle effektive måder at hjælpe hesten med at tilpasse sig frisk foder.

Det er vigtigt at overvåge hestens fordøjelsesfunktion, gødning, kropskondition og generelle velbefindende under denne proces. Almindelige udfordringer som forfangenhed og parasitter bør håndteres proaktivt for at opretholde et optimalt helbred.

Ved at følge et struktureret græsningsskema kan du give din hest den bedst mulige start på græsningssæsonen. Husk, at en sund og glad hest er resultatet af omhyggelig management, tålmodighed og konsekvent opmærksomhed.

Det tager typisk 3-4 uger at introducere en hest på græs, og man bør begynde med korte græsgange, der gradvist øges. Denne gradvise tilgang sikrer en sund tilpasning til frisk græs.

Græs har det højeste sukkerindhold om dagen, når det har oplagret sukker gennem fotosyntese, og når græsset er under stress. På kolde nætter kan sukkerniveauet forblive højt selv om morgenen, hvilket udgør en risiko for sukkerfølsomme heste.

Foldskifte er vigtigt for hestens sundhed, fordi det hjælper fordøjelsessystemet med at tilpasse sig det højere sukker- og proteinindhold i frisk græs. En langsom overgang hjælper med at forebygge alvorlige sundhedsproblemer som kolik og forfangenhed.

Hvis din hest ikke tåler græs, bør du reducere græsningstiden, supplere med mere grovfoder og konsultere din dyrlæge for at få professionel rådgivning.