Hønet

Filtre

Sorter efter:

23 produkter

HorseGuard Hønet tunnel
Salgspris349 DKK
HorseGuard Trailer høpose
HorseGuard Flea Hønet
AW25
HorseGuard Samo Hønet
Horse Guard-hønet med stropper
Horse Guard-høpose
Salgspris79 DKK
HorseGuard Hønet
Salgspris79 DKK
HorseGuard Hønet
Salgspris79 DKK
HorseGuard Corner høpose
HorseGuard Heavy hønet uden ringe
HorseGuard Heavy hønet uden ringe
HorseGuard Høbold
HorseGuard Høbold
HorseGuard Flea Hønet
HorseGuard Flea Hønet
HorseGuard Hønet uden ringe
HorseGuard Høpose med meshbund
HorseGuard Slowfeeder hønet
HorseGuard Hønet stor
Salgspris29 DKK

Hos Unamari finder du et bredt udvalg af hønet, høposer og slowfeeders fra vores egne mærker Catago og Horse Guard

Vi designer, udvikler, producerer og sælger fra disse mærker, og derfor kan du helt eksklusivt finde det fulde sortiment her hos Unamari. Her finder du løsninger til både daglig brug i stalden, på folden, under transport og til stævner.

Hvad er et hønet?

Et hønet til heste er et net, som bruges til hø, wrap eller anden stråfoder og som hestene kan spise af. Hesten spiser direkte fra nettet, som ofte har små masker, hvilket gør det sværere for den at trække store mængder foder ud på én gang. Det betyder, at fodringen tager længere tid og dermed efterligner hestens adfærd med naturlige græsning. Jo mindre maskerne er, jo sværere er det for hesten at få stråfoderet ud, og jo længere vil det tage at spise den tildelte mængde.

Hos Unamari tilbyder vi et omfattende udvalg af hønet, så du kan finde præcis det, der passer til din hest og dine behov. Vores sortiment spænder bredt, lige fra små, kompakte hønet til individuel brug, til store slowfeeder-modeller til både boks og fold.

Hønet i flere varianter

Hos Unamari finder du hønet i flere varianter, du nemt kan bruge i stalden. Høet kan både fås i pose eller net, og du kan let hænge nettet op i stalden, så hestene kan tilgå det, når den vil. Mange vælger at tilføje et hønet til hestens fodringsløsninger for at skabe variation i hestens hverdag og stimulere dens naturlige adfærd.

Hønet til transport

Det er altid en god idé at medbringe et hønet med stråfoder til din hest, når den skal transporteres. Transport kan være en stressende faktor for hesten. Et hønet med lækkert hø eller wrap er med til at dæmpe eventuel stress, dels ved at give hesten noget i maven, og dels som beskæftigelse på transportturen.

Vælg et hønet med store masker, hvis du fornemmer, at din hest har svært ved at koncentrere sig om at spise under transport, og vælg et hønet med mindre, tættere masker, hvis din hest elsker at spise under transport, men du har brug for at nedsætte indtaget af hø. Brug af hønet i traileren har yderligere den praktiske funktion, at det holder foderet rent og tørt under kørsel.

Hønet til stald

Mange hesteejere er glade for at bruge hønet til deres heste, når de står i boksen. Med et hønet er der også mere styr på stråfoderet, da hesten ikke så nemt kan sprede det rundt i boksen. Dette gør både at arbejdet med at rengøre og holde hestens boks bliver nemmere, og kan desuden være med til at mindske mængden af stråfoder, som må kasseres fordi det er blevet blandet med strøelse, hestepærer og urin.

Hønet er dog ikke udelukkende en praktisk fordel for hesteejerne, men kan også være en stor for hestene. Heste, der keder sig eller har tendens til stress i boksen, får også glæde af den ekstra aktivering, et hønet giver, da det stimulerer hestens naturlige behov for at spise i små bidder over længere tid.

Høbolde - sjov beskæftigelse med hø

Høbolde er en effektiv og underholdende måde at give hesten stråfoder på, både i boks og på fold. Boldene fyldes med hø eller wrap, som hesten selv skal arbejde for, for at få ud gennem små åbninger. Dette stimulerer hestens nysgerrighed og giver mental aktivering, samtidig med, at spisetiden forlænges. En høbold er derfor et godt supplement til hønet og slowfeeders, især til heste der keder sig eller har brug for ekstra beskæftigelse.

Slowfeeder-hønet – særligt velegnet til overvægtige heste

Slowfeeder-hønet er et stort hønet med tætte, små masker, som er særligt velegnet til nøjsomme heste og overvægtige heste i deres bokse. De tætte masker nedsætter hestens spisetempo, hvilket både giver beskæftigelse over længere tid og sikrer, at hesten ikke forsluger sig. Dette kan være hensigtsmæssigt hvis hesten er har tendens til overvægt eller du ønsker at sikre dig, at hesten har adgang til stråfoder i længere perioder f.eks. om aftenen og om natten.

Slowfeeder hønet er også populære på f.eks. vandrefolde, hvor naturlig græsning og bevægelse kombineres med fodringsstationer.

Sådan påvirker hønet hestens tænder

Brugen af hønet kan påvirke hestens tænder, især hvis nettet har grove masker eller hænger for højt. Det kan føre til unødigt slid på fortænderne og en unaturlig spisevinkel. For at beskytte tænderne bør hønet hænges i en højde, der efterligner naturlig græsning, og maskestørrelsen skal tilpasses hestens behov. Kombinér gerne med regelmæssige tandtjek – så kan hønet være en sund og effektiv løsning i din fodringsrutine.

Gode råd til brug af hønet:

  • Hæng hønettet i en højde, der efterligner naturlig græsning
  • Vælg net uden hårde knuder, som kan belaste tænderne
  • Sørg for regelmæssige tandtjek hos dyrlægen

Høtasker og høposer

Høtasker og høposer er praktiske, hvis du skal have ekstra hø eller wrap med til din hest, f.eks. når I skal til stævne. De er også meget anvendelige i det daglige, såsom når du skal gøre stråfoder klar til hestene på forhånd, eller hvis du bare mangler en ekstra rummelige pose, så du kan bære meget på én gang.

Det skal du være opmærksom på vedr. hønet

Som nævnt før er det vigtigt, at du er opmærksom på i hvilken højde dit hønet hænger. Heste spiser naturligt fra jorden, det er derfor vigtigt at du ikke kommer til at hænge det for højt, så hesten får en unaturlig stilling når den skal spise. Dette kan over tid kan medføre ubehag og spændinger. Omvendt er det også vigtigt at du ikke hænger det for lavt, så hesten kan træde på det, og ved et uheld få en sko, en hov eller et ben fanget i nettet.

Hestelegetøj, der mindsker uro og stress

Hestelegetøj er en anden god måde at give din hest mental stimulering og beskæftigelse, især i stalden. Legetøj som bolde, sliksten eller aktivitetsbolde med foder hjælper med at forebygge kedsomhed og uønsket adfærd – og er et godt supplement til f.eks. hønet og slowfeeders.

Se vores store udvalg til hest og rytter

Unamari har alt udstyr til dig og din hest, så du får den bedst mulige rideoplevelse. Vi sætter en ære i at producere kvalitetsprodukter til både rytter og hest, for vi er selv heste- og ridenørder. Vi ved, hvad rytteren mangler og hvad hesten har brug for - og vi deler stolt ud af vores viden og ekspertise.