Longering

Filtre

Sorter efter:

30 produkter

HorseGuard Cheval kapsun
HorseGuard Cheval køreline
HorseGuard Cheval longegjord
HorseGuard Longeringssystem

Hos Unamari producerer vi en række produkter til longering, i vores mærker Catago, Horse Guard og Equipage. Ud over at vi er producenter af alt det rideudstyr du finder her hos Unamari, så designer og udvikler vi også løbende nye produkter. Du vil derfor altid finde det aktuelle og opdaterede udvalg af rideudstyr, fra netop Catago, Horse Guard og Equipage her på siden.

Hvad er longering?

Longering er træning af heste og ponyer fra jorden oftest ved hjælp af en lang line kaldet en longe, en longeline eller et longetov. Longering kan dog også udføres uden line eller i dobbeltliner, som også kaldes køreliner.

Longelinen er forbindelsen mellem hesten og longeføreren. Når hesten longeres, bevæger den sig omkring longeføreren i en stor cirkel. Longeføreren anviser hesten med sin stemme, kropsposition og fx en longepisk.

Hvad er longering godt for?

Longering er en træningsform, som kan forfines i det uendelige ligesom selve ridningens kunst. Longering kan være godt i flere forskellige stadier af uddannelse og træning af heste. Fx

  • i uddannelsen af unge heste, inden rytteren introduceres
  • som en del af træningssammensætningen for den enkelte hest
  • når hesten er ved dyrlæge fx i forbindelse med handelsundersøgelse eller halthed

At hesten bliver ført i en longeline, kan også bruges i træning sammenhæng, hvor det er rytteren der er i fokus. Det kan være for give en uerfaren rytter sikkerhed, fx når man skal prøve at galopere første gang, eller hvis rytteren har mistet troen på samspillet med hesten. Longering kan også bruges til at udvikle rytterens balance mm. da der kan holdes fuld fokus på dette, idet longeføreren anviser retning, tempo etc. for hesten.

Alt til at longere hesten

Hos Unamari finder du et stort udvalg af longering til at kontrollerer hesten. Vi har et væld af forskellige produkter, der kan være en stor hjælp for dig og din hest. Hos Unamari finder du alt fra pisk til fortøj, så du kan ride hesten med sikkerhed.

Longeline

I vores sortiment findes longeliner i holdbare og slidstærke materialer i forskellige farver alt efter smag. Fx vores Horse Guard soft longe og Horse Guard longeringsline, som er en stærk og ekstra blød longeringsline i polyester med pistolhage, og som kommer i en smart lille taske, så den er nem at pakke sammen og både opbevare og tage med.

Køreline

Vi tilbyder også en køreline – Horse Guard Cheval køreline i henholdsvis 16 og 18 meter.

Hvorfor bruge kapsun?

En kapsun lægges på hestens hoved som en trense eller grime. Hvis du ønsker at longere din hest uden bid, er en kapsun en rigtig fin løsning.

Vores Horse Guard neopren kapsun er ideel til netop longering, men også til andre former for jordtræning. Den har en række justeringsmuligheder, så du kan sikre en god og komfortabel pasform. Den har fleksible indstillingsmuligheder bl.a. med beslag på næseremmen, som gør det muligt at fastgøre longetov eller tøjler her. 

Kan man longere i grime?

Heste kan longeres i trense, grime eller kapsun. Hvad der vælges, vil være individuelt fra hest til hest, under hensyntagen til den enkelte hests behov. Hvis du foretrækker at longere i grime, anbefaler vi at du vælger en grime med en blød foring, evt. en af vores Catago grimer med imiteret lam.

Tilbehør til longering

Nogle hestepersoner foretrækker at bruge en Nylon delta – fastgøres i hver side af biddet og har en ring midt under hestens kæbe. Her klikkes longelinen i og på den måde kan longeføreren undlade at skifte side på longelinen, hver gang hesten skifter volte. Vi har også en masse andet tilbehør til longering, som kan hjælpe dig med at lære hesten lige præcis det den har brug for.

Longegjord

En longegjord er et vigtigt stykke rideudstyr, som mange foretrækker at bruge under longering. Over ryggen er gjorden udformet så den ligger godt, og den fæstnes i begge sider ved gjordlejet, ligesom en traditionel gjord, som bruges med sadel. Longegjorden fungerer som en støtte og til at fastgøre og styre tøjler og hjælpetøjler alt efter behov. Vores Horse Guard longegjord har derfor også mange forskellige ringe, som gør det muligt at tilpasse setuppet til den enkelte hest. Den har desuden neoprenfor som polstring. Neopren er blødt og praktisk at gøre rent.

Horse Guard teddypad til Longegjord

I vores sortiment finder du også en teddypad til longegjorden. Den fastgøres nemt med Velcro og er god specielt til klippede heste, eller heste med fin pels eller sart hud, som ekstra beskyttelse mod friktion.

Horse Guard Kali longeringsunderlag

Alt efter behov, kan det være hensigtsmæssigt at bruge et underlag, under longeringsgjorden. Her kan vi fx anbefale vores Horse Guard Kali longeringsunderlag, som er en pad til longeringsgjorden med et tyndt skumfyld. Denne pad har meshforing som sikrer god åndbarhed, så hestens pels ikke bliver irriteret af svedophobning. Underlaget har en air mesh-indsats langs rygsøjlen, som forhindrer tryk ved brug.

Catago FIR-Tech memoryfoam longepad

En anden mulighed er vores Catago FIR-Tech memoryfoam longepad, som er lavet i premium memoryforam med Catago FIR-Tech teknologi. De gunstige antiinflamatoriske og varmende egenskaber fra de indvævede keramiske partikler, kommer også i denne træningssituation til sin ret. Samtidig med at memoryfoam fungerer, som et blødt og behageligt lag mellem hestens ryg og longegjorden. Toppen er lavet i åndbar mesh, som holder hesten kølig under træning. Padden har en tyk skumkant foran, der forhindrer den og longegjorden i at glide frem når hesten bevæger sig.

Longepisk

I vores sortiment finder du et udvalg af Equipage longepiske og en Equipage kørepisk. Kørepisken har en længde på 140 cm. og Longepiskene findes i længderne 120 cm, 140 cm, 160 cm, 180 cm. og 200 cm. alt efter type. Kørepisken har en kort snert mens longepiskene har lange snerter, der kan lave en høj lyd.

Det er vigtigt at pointere at piskene har til hensigt at være anvisende i longearbejdet. Kørepisken blev/ bliver brugt til kørsel med hest, men også til træning fra jorden som fx håndtræning eller løsspringning. Det samme med longepisken.

At være en god longeføre er en kunst, ligesom selve longeringen, som vi også tidligere har været inde på. Vi anbefaler derfor altid en grundig oplæring, både i teknikken bag longering, hvordan en longepisk bruges og generelt i samspillet med hesten fra jorden i longen.

Hvor lang skal en longepisk være?

Du skal tage din egen højde i mente, når du vælger longepisk. Er pisken for lang i forhold til din højde, kan den være sværere at kontrollere. Den kan også blive tung at håndtere. Du skal ligeledes tage højde for størrelsen på den eller de heste du skal longere.

Indspændingstøjler

Det er ikke ualmindeligt at forskellige former for indspændingstøjler anvendes til longering. Hensigten med dette er at anvise hesten til at arbejde på en måde så dens krop bruges hensigtsmæssigt. Mht. indspændingstøjler er det ligeledes af yderste vigtighed at du enten har tilegnet dig viden og erfaring eller allierer dig med en erfaren hesteperson, som kan hjælpe dig med at indstille og bruge indspændingstøjler, så alle former for uhensigtsmæssigt pres, stress og belastning af hesten undgås. Dette gælder også for vores Horse Guard soft longeringshjælp og Horse Guard longeringssystem.