Ridehjelme

Filtre

Sorter efter:

180 produkter

One K Hjelmtaske
Salgspris149 DKK
Udsolgt
Equipage Juno børne hjelmtaske
Equipage Hjelmhue m/fleece
One K Xtreme liner
Salgspris199 DKK
One K MIPS liner - vinter, oval
One K MIPS liner - vinter
One K MIPS liner - oval
One K MIPS liner
Salgspris199 DKK
One K Liner - oval
Salgspris199 DKK
One K Solbriller
One K Convertible front vent plate - Glossy - Unamari
One K Convertible front vent plade - Mat
One K Convertible front vent plade - Mat
One K Convertible front vent plade - Mat
One K Convertible front vent plade - Glossy
One K Convertible front vent plade - Glossy
One K Convertible front vent plade - Glossy
One K Convertible frontplade - Glossy
One K Convertible front vent plade

En ridehjelm er det absolut vigtigste stykke rideudstyr for alle ryttere – uanset niveau.

Ridehjelmen beskytter hovedet, når du falder af, styrter eller er uheldig, når du håndterer heste og ponyer. Samtidig ved vi hos Unamari, at ridehjelme ikke kun er et stykke sikkerhedsudstyr. Det er også en tro følgesvend på ridetur efter ridetur, oplevelse efter oplevelse.

Og endelig er en praktisk og funktionsdygtig ridehjelm også en del af din personlige stil som rytter og som ekvipage.

Hos Unamari sætter vi sikkerhed først, så alle vores hjelme er godkendte ridehjelme, som opfylder de gældende sikkerhedscertificeringer for ridehjelme på det danske og europæiske marked. Det vil sige, at alle vores ridehjelme er sikkerhedsgodkendte med EN 1384 (2023) eller VG01, ligesom de er CE-mærket.

Vigtige overvejelser, når du skal have ny ridehjelm

En ridehjelm er et af de vigtigste stykker rideudstyr, du som rytter kan investere i. Den skal ikke bare beskytte dit hoved, men også give dig komfort og passe perfekt, så du føler dig tryg og kan koncentrere dig om ridningen.

Når du vælger en ny ridehjelm, bør du derfor overveje flere faktorer: pris, godkendelser, pasform, ventilation og design.

Der findes mange forskellige godkendte ridehjelme, og det kan være svært at finde den helt rigtige – men med den fornødne viden og professionel rådgivning er du godt på vej til at finde den helt rigtige ridehjelm for dig.

Hvad koster en ridehjelm?

Prisen på ridehjelme varierer meget, alt efter mærke, materialer, funktioner og design. De fleste ridehjelme ligger mellem 250 DKK og flere tusinde DKK. Nogle kan dog koste over 10.000 DKK. En billig ridehjelm kan sagtens være både sikker og komfortabel, hvis den er godkendt efter de nyeste sikkerhedsstandarder.

Til gengæld får du ved de dyrere modeller ofte lækre og slidstærke materialer, bedre ventilation og mulighed for at tilpasse hjelmen endnu mere til dit hoved. Uanset budget bør du altid vælge en godkendt ridehjelm, så du er sikker på, at hjelmen yder den rette beskyttelse.

Ridehjelme i alle prisklasser

Hos Unamari finder du et bredt udvalg af godkekendte ridehjelme fra forskellige brands samt i alle prisklasser og til alle ryttere – fra billige ridehjelme til nybegynderen til de mest eksklusive modeller til konkurrencerytteren. Vores sortiment gør det nemt at finde den helt rigtige ridehjelm, der passer til dit behov, dit niveau og dit budget.

Fælles for alle ridehjelmene i vores sortiment er, at de forener sikkerhed og komfort, så du kan føle dig tryg i sadlen, uanset hvilken variant, du vælger. 

Nedenfor kan du se en prisoversigt på vores populære mærker af ridehjelme:

  • Equipage: 500 - 1.500 DKK
  • Casco: 1.000 - 3.000 DKK
  • One K: 2.000 - 4.500 DKK

Billig ridehjelm i super kvalitet

En billig ridehjelm behøver ikke at gå på kompromis med sikkerhed eller komfort. Mange af de billigste hjelme på markedet er designet med god ventilation, komfortable liners og slidstærke materialer, så de både kan modstå vejr og føles godt på hovedet. De er derfor oplagte valg til både børn og voksne ryttere, der skal bruge deres første hjelm.

Vælg en godkendt ridehjelm

Når du vælger en ny ridehjelm, er det vigtigste, at den er godkendt efter de gældende sikkerhedsstandarder. Sikkerhedsgodkendte ridehjelme giver dig den nødvendige beskyttelse, hvis uheldet er ude, og sikrer, at hjelmen er testet til at modstå de belastninger, der kan opstå under ridning. Hos Unamari finder du kun godkendte ridehjelme, så du kan være tryg ved, at både dig og dit hoved er godt beskyttet.

Kend sikkerhedscertificeringerne for ridehjelmen

Der findes flere forskellige certificeringer for ridehjelme, og det kan være en god idé at kende forskellen. De giver nemlig den bedste beskyttelse og er samtidige også et krav, hvis du skal bruge ridehjelmene til konkurrencer og stævner.

De mest almindelige certificeringer du bør kigge efter er:

  • VG1
  • EN1384:2017
  • EN1384:2023
  • CE-mærket

CE-mærkningen viser, at ridehjelmen overholder de europæiske krav til en ridehjelms sikkerhed, og den præcise sikkerhedscertificering angiver, hvilke tests, hjelmen har været igennem, og dermed hvilke sikkerhedskrav, den lever op til.

Der sker løbende udvikling på området, og der kommer ny viden og testelementer til. Derfor er det altid kun de nyeste certificeringer, der viser, om din hjelm er sikkerhedsgodkendt.

Er du tvivl om, hvorvidt en ridehjelm er sikkerhedsgodkendt i henhold til Dansk Ride Forbund, så tjek deres side, og find listen over godkendt sikkerhedsudstyr.

Kan du bruge en cykelhjem til ridning?

Det korte svar er nej. En cykelhjelm er ikke lavet til at beskytte ryttere i fald fra en hest. Selvom en cykelhjelm kan ligne en ridehjelm, er den ikke udformet til at modstå de særlige typer stød og slag, som kan forekomme ved ridning. En ridehjelm er designet specifikt til ryttere – med en pasform, der sidder godt fast, og materialer, der er testet til at beskytte hovedet i forbindelse med ridesport. Derfor bør du altid vælge en rigtig ridehjelm frem for en cykelhjelm.

Hvilken størrelse ridehjelm skal du bruge?

At vælge den rette størrelse ridehjelm er afgørende for både sikkerhed og komfort, når du bærer hjelm. En hjelm, der sidder for løst, kan glide eller falde af, mens en for stram hjelm hurtigt bliver ubehagelig at have på, så sørg for at finde en hjelm, der passer perfekt. For at beskytte dit hoved bedst muligt skal hjelmen sidde fast uden at klemme. Du skal kunne mærke at din ridehjelm sidder godt, uden at flytte sig under ridningen, men den må ikke chikanere.

Sådan finder du din rigtige størrelse

Det er nemt at finde din rigtige størrelse ridehjelm. Du skal blot bruge et målebånd og følge disse trin:

  1. Placer målebåndet ca. 1–1,5 fingerbredde over øjenbrynet.
  2. Før det rundt om hovedet, så det rammer det bredeste punkt på baghovedet.
  3. Det mål, du får i centimeter, svarer til din hjelmstørrelse.

Får du eksempelvis et mål på 56 cm, er din ridehjelm-størrelse 56. Mange brands bruger dog forskellige betegnelser for deres størrelser. Hos One K hedder de f.eks. 0, 1 og 2, mens Casco og Equipage typisk anvender XS, S, M og L. Fælles for alle modeller er, at størrelsen stadig tager udgangspunkt i centimeter, og du vil kunne finde en størrelsesguide, som hjælper dig med at oversætte dit hovedmål til det enkelte brands system.

Når du har fundet din størrelse, skal du sikre, at hjelmen sidder korrekt. Den må ikke glide op, ned eller til siden, og den skal give en perfekt pasform, så du føler dig både sikker og komfortabel.

Mange moderne ridehjelme kan justeres for at opnå den rette pasform:

  • Equipage: Udstyret med et justeringshjul bagpå til individuel tilpasning.
  • Casco: De fleste modeller har justérbare systemer, mens f.eks. Casco Apart tilpasser sig automatisk til hovedformen.
  • One K: Her bruges udskiftelige liners, der findes i forskellige tykkelser og former, så hjelmen kan tilpasses alle slags hovedforme.

Hvordan skal den rette ridehjelm se ud?

Ridehjelme skal først og fremmest beskytte, men den må også gerne afspejle din personlige stil med et flot design. I dag findes der mange forskellige hjelme i lækre og langtidsholdbare materialer, hvor både design, farver og detaljer spiller en stor rolle. Når du vælger en ny ridehjelm, kan du derfor nemt finde en model, der passer til både dit behov, din disciplin og dit look i sadlen.

Ridehjelm med bred skygge

En ridehjelm med bred skygge er blevet et populært valg blandt mange ryttere. Den brede skygge giver ikke kun et moderne og elegant udtryk, men beskytter også dit ansigt mod solens stråler. Det er en praktisk og funktionsdygtig hjelm, som er særligt oplagt til ryttere, der tilbringer mange timer udendørs. Du kan blandt andet vælge One K Avancé, Equipage Kaia eller Casco Duell, hvis du leder efter ridehjelme med bred skygge.

Design-selv-ridehjelme

Vil du have en hjelm, der er helt unik, kan du vælge en design-selv-ridehjelm. Her er One K Convertible et af de mest populære valg. Med dette system kan du selv udskifte toppaneler, rammer og skjolde, så du får rig mulighed for at give hjelmen præcis det look, du ønsker. Det giver dig frihed til at variere stilen, matche dit rideoutfit eller skabe et personligt design, som skiller sig ud. Du kan vælge flere forskellige One K-modeller som Convertible, f.eks. en One K Defender-model med smal skygge eller en One K Avancé-model med bred skygge. One K Convertible-ridehjelmene giver dig sikkerhed, komfort og individualitet i én og samme hjelm.

Ridehjelme i alle farver

Hos Unamari finder du et bredt udvalg af ridehjelme i mange forskellige farvekombinationer, fra klassisk sort til mere iøjnefaldende nuancer. Mange ryttere vælger en sort eller blå ridehjelm for et elegant udtryk, mens en pink ridehjelm eller en lyserød ridehjelm kan være et frisk og personligt valg, der især tiltaler yngre ryttere. En brun ridehjelm giver et naturligt look, der passer flot til traditionelt rideudstyr i læder. Uanset hvilken farve, du foretrækker, kan du finde en hjelm, der matcher både din stil og dit behov.

Find den helt rigtige ridehjelm til dit behov

Forskellige ridehjelme er designet til at matche rytternes behov i de enkelte discipliner. Når du vælger en ny ridehjelm, er det derfor vigtigt at tænke på, hvordan og hvor meget du rider. Den rette ridehjelm skal ikke kun give dig sikkerhed, men også matche funktionaliteter i forhold til din ridedisciplin.

Ridehjelme til dressur

Dressurhjelme er ofte elegante og enkle i designet. De fleste modeller er udformet i klassiske materialer med fokus på et stilrent udtryk, der matcher dressurens traditioner. Mange vælger her ridehjelme med mat eller glossy overflade og detaljer i f.eks. krystaller eller læder. Det er vigtigt, at ridehjelmen er mørk og sikkerhedsgodkendt, da dette er krav for ridehjelme til dressurridningen.

Under dressur er der også mange ryttere, der gerne vil have håret sat op i en knold, og det er derfor vigtigt, at der er plads til det, uden at ridehjelmen irriterer. Her kan det være en fordel at vælge One K-ridehjelme, da du her selv kan skifte lineren, så der er mere plads i hjelmen.

Ridehjelme til spring

Til springryttere er ventilation og lav vægt ofte i fokus. Når du rider med høj intensitet, er det vigtigt, at hjelmen kan give dit hoved god ventilation og samtidig føles let. Mange springryttere vælger hjelme med ekstra stødabsorbering og en pasform, der sidder stabilt, selv når tempoet er højt. Ridehjelme med glossy look eller glimmer er typisk meget populære til springridning, det er dog ikke et krav. Et krav er dog, at den selvfølgelig er sikkerhedsgodkendt.

Ridehjelme til military

Military kombinerer flere discipliner og kræver derfor en hjelm, der er både praktisk og ser godt ud. Her er sikkerhed og robusthed de vigtigste faktorer. Hjelmen skal kunne modstå vind og vejr, sidde komfortabelt i lang tid ad gangen og være testet efter de rigtige sikkerhedsstandarder. Xtreme fra One K er et rigtig godt bud på en military ridehjelm, da skyggen på hjelmen kan tages af, så du i stedet kan ride med overtræk.

Ridehjelme til børn

En ridehjelm til børn skal være let, sikker og nem at justere, så den passer til barnets hoved, også når det vokser, som de jo har det med at gøre, de børn. Mange modeller til børn har justeringshjul bagpå, hvilket gør det nemt for forældre at tilpasse for den helt rigtige størrelse. Hos Unamari finder du et bredt sortiment af billige og godkendte ridehjelme til børn, der både har den optimale sikkerhed, samtidig med, at de sidder rigtig godt.

Ridehjelme til nybegynderen

Som ny rytter kan det virke uoverskueligt at vælge den rette ridehjelm. Til nybegynderen anbefaler vi en godkendt ridehjelm i et slidstærkt materiale, som giver både komfort og sikkerhed til en fair pris. Mange vælger her en billig ridehjelm, der er let at tilpasse og samtidig designet specifikt til daglig ridning. Det vigtigste er, at hjelmen sidder korrekt og føles behagelig – så du kan koncentrere dig om at lære at ride.

Vi anbefaler at kigge efter ridehjelme fra Equipage, da alle ridehjelme fra Equipage både er super flotte, men i et mere prisvenligt niveau. Du skal heller ikke bekymre dig om hverken komfort eller sikkerhed, da alle ridehjelmene er godkendte efter de nyeste certificeringer.

Hos os finder du også et bredt udvalg af perfekte ridehjelme til børn.

Vedligeholdelse af din nye ridehjelm

  • Sørg for, at ridehjelmen tørrer, efter du har brugt den – men ikke i direkte sol. Solen mørner nemlig hjelmens materialer.
  • Opbevar ridehjelmen tørt, væk fra direkte sollys og ikke varmere end stuetemperatur. Gerne et sted, hvor den ikke omsluttes lufttæt, så den kan ventilere.
  • Kan lineren vaskes, så vask den med jævne mellemrum efter vaskeanvisning.
  • Tør jævnligt din hjelm af med en fugtig klud både indvendigt og udvendigt. Og husk også at rengøre remmene. Brug evt. mild sæbe, men ingen skrappe rengøringsmidler. Brug gerne en fnugfri klud for det bedste resultat.
  • Bruger du hjelmtaske til ridehjelm, så sørg for, at din nye ridehjelm er helt ren og tør, før den kommer i tasken.

Hvilken ridehjelm giver den bedste beskyttelse?

Når det kommer til sikkerhed, er det ikke kun pasformen og komforten, der afgør, hvor godt en ridehjelm beskytter. Den vigtigste faktor er, om du vælger en godkendt ridehjelm, der lever op til de nyeste sikkerhedsstandarder. Alle godkendte ridehjelme yder et højt niveau af beskyttelse, men der findes også modeller med ekstra teknologi, der kan øge sikkerheden yderligere.

En af de mest effektive og anerkendte teknologier er MIPS (Multi-directional Impact Protection System). En MIPS-hjelm er designet til at beskytte dit hoved mod de roterende kræfter, der ofte opstår ved fald fra hesten. Teknologien fungerer ved at have et ekstra lag inde i hjelmen, som gør, at hjelmen kan bevæge sig en smule i forhold til dit hoved. Denne bevægelse reducerer de kræfter, der ellers kan overføres til hjernen, og dermed mindskes risikoen for hjernerystelse og andre skader.

Type

Beskyttelse

Hvordan den fungerer

Fordel for rytteren

Standard ridehjelm

Beskytter mod stød og slag direkte mod hovedet

Hård ydre skal + indre polstring absorberer energien ved et fald

Godkendt efter nyeste standarder, sikker i de fleste faldsituationer

MIPS ridehjelm

Ekstra beskyttelse mod roterende kræfter, som ofte opstår ved fald fra hest

Indbygget glidelag mellem hjelmens lag, der gør, at hjelmen kan bevæge sig en smule i forhold til hovedet

Reducerer risikoen for hjernerystelse og hjerneskader, uden at gå på kompromis med komfort

Køb godkendte ridehjelme hos Unamari

Hos Unamari finder du ridehjelme i høj kvalitet til alle ryttere samlet ét sted – fra de billige modeller til nybegynderen til de mest avancerede hjelme med den nyeste teknologier til konkurrencerytteren.

Vi forhandler ridehjelme fra Casco, ridehjelme fra Equipage og One K-ridehjelme, så du kan vælge blandt et bredt sortiment af populære produkter og modeller skabt til både børn og voksne ryttere.

Når du køber din nye hjelm hos os, kan du være sikker på, at du får en godkendt og sikker hjelm, som er designet specifikt til ridning. Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige ridehjelm, så du får en perfekt pasform, høj komfort og den nødvendige beskyttelse til dit hoved.

Uanset om du leder efter praktisk og funktionsdygtig ridehjelme til daglig træning, en hjelm med lækre detaljer til konkurrencer eller en model med MIPS for ekstra sikkerhed, kan du finde den her hos os. Se vores udvalg, vælg variant, og find et godt ridehjelm-tilbud allerede i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal man skifte ridehjelm?

Man skal skifte ridehjelm cirka hvert 4.–5. år eller straks efter et fald, da hjelmen kan have taget skade.

Hvordan måler man en ridehjelm?

Man måler en ridehjelm ved at tage centimetermål rundt om hovedet 1–1,5 cm over øjenbrynene og baghovedets bredeste punkt.

Hvordan skal en ridehjelm sidde?

En ridehjelm skal sidde fast uden at klemme, ikke glide op eller ned og give en god følelse omkring hovedet, når du er ude og ride.

Kan man bruge samme ridehjelm til flere discipliner?

Ja, man kan bruge samme ridehjelm til flere discipliner, så længe den er godkendt efter reglerne til disciplinen, sidder korrekt og har de rette sikkerhedscertificeringer.

Hvad er en ridehjelm lavet af?

En ridehjelm består typisk af en hård yderskal af plast, fiberglas, kevlar eller karbonfiber, samt en indre kerne af stødabsorberende skum (EPS) eller en liner. 

Kan man reparere sin ridehjelm, hvis den går i stykker?

Nej, det anbefales ikke, at du prøver at reparere din ridehjelm. Er den beskadiget, f.eks. med revner eller efter et fald, så skal den altid udskiftes. Reparationer kan svække hjelmens beskyttelse og gøre den væsentligt mindre sikker at bruge.